Historie

Vores historie

Foreningen OBBC blev stiftet i 1972 af en flok unge odenseanske mænd, som ønskede at starte deres egen styrketræningsklub. Bl.a. Uwe Bruns og Knud Christensen, “Store Knud”, var med til at starte klubben. Knud træner den dag i dag dagligt i OBBC.

I starten lejede man sig ind i mindre lokaler i Odense. Klubbens aktiviteter blev mere og mere populære og medlemstallet steg. Siden 1982 har klubben haft adresse i Odense C på Rugårdsvej 23.

I starten af 90’erne valgte OBBC at udvide sine aktiviteter med holdtræning. Først var det aerobic og siden kom indendørs cykling (BodyBike) på programmet.

OBBC er og drives som en forening, hvilket for det første betyder, at klubbens medlemmer selv kan være med til at bestemme nye tiltag og for det andet, at diverse priser er afstemt således, at OBBC har en sund økonomi, som kommer medlemmerne til gode.

I 1996 valgte foreningen at blive medlem af Dansk Styrkeløft Forbund, for derigennem at drage fordel af tilknytningen til Anti Doping Danmark og få foretaget dopingkontroller i OBBC med jævne mellemrum. OBBC er imod enhver form for doping og arbejder aktivt imod doping.

I 2002 har klubben totalrenoveret badefaciliteter og kredsløbsafdeling.

Vinteren 2005/06 har OBBC udvidet sit areal med 429 m2 på 2. salen, som i den forbindelse er blevet totalrenoveret, inkl. nyt klimaanlæg.

Forår/sommer 2007 har OBBC renoveret træningssalen på 1. sal. Bl.a. ny gulvbelægning, maling af vægge, totalrenovering af toiletterne samt installering af helt nyt klimaanlæg.

I løbet af sommeren 2011 har OBBC udvidet og totalrenoveret omklædningsrum/badefaciliteter samt receptions- og caféområdet.